Henrik Ibsens skrifter

Hjertelig tak for ​Deres brev, som jeg for længe siden burde have besvaret, så meget mere, som jeg jo ved at ​De holder en stræng kontrol med Deres korrespondenter, skønt De rigtignok forsikkrer at De har forandret Dem noget i dette stykke.

Jeg havde også gerne svaret Dem hurtigere, dersom ikke ​ et nyt dramatisk arbejde i de sidste måneder så udelukkende havde lagt beslag på hele min tid. Og for mig er det, at skrive et brev, ikke den samme lette sag, som for Dem.

Lige som De, således har også jeg en bestemt følelse af at vi nu står hinanden nærmere end i de første år af vort bekendtskab; men jeg tror, grunden er den, at vi ​gensidigt er kommet hinanden imøde under vor udviklingsgang. Herom og om beslægtede emner kunde jeg nok have lyst til ​mundtlig at tale med Dem. I et brev går det ikke.

Der går en misstemning igennem, hvad De skriver om ​Deres erfaringer i hjemmet efter tilbagekomsten. Dette overraskede mig ikke. Da De vendte tilbage til København, fandt jeg dette skridt fra Deres side så ganske naturligt; men jeg var forberedt på at Deres oplevelser dersteds ikke udelukkende vilde blive af den glædelige slags. De kom jo hjem med et europæisk navn; og en åndelig rangordning forliges ikke godt med de demokratiske principer. Dertil kommer, at det er langt lettere at ​styre et parti og lede en bevægelse i frastand end på nært hold. Den personlige nærværelse irriterer i flere henseender og af forskellige grunde. Jeg har havt anledning til at gøre iagttagelser derover, og jeg har ført mig disse iagttagelser til nytte ​«udi adskillige krige».

Det literære skuespil, som pressen der hjemme har opført i det sidste års tid, har jeg fulgt med opmærksomhed. De ​stedfundne rolleforandringer kom mig ikke uventet; navnlig ikke for ​heltefagets vedkommende. Men herom vil jeg ikke videre tale nu. Jeg vil heller bringe Dem endnu en gang en tak for hvad De så åbent og elskværdigt har udtalt i Deres brev, og ikke mindre for ​den tyske bearbejdelse af min biografi. Tidsskriftet selv har jeg ikke set, men jeg er bleven bekendt med et separataftryk af afhandlingen. Tak – og atter tak!

​Den store tilstrømning til Deres forelæsninger har jeg erfaret af tyske blade og af danske rejsende. Deres landsmænd er nu stolte over Dem alligevel, om de end en gang imellem ikke kan dy sig for at plage Dem. Jeg kender det slags forhold. –

Af mit nye arbejde, et skuespil i 5 akter har jeg nu ​konceptet færdig og er stærkt optagen af gennemarbejdelsen, den finere udformning af sproget og den mere energiske individualisering af karakterer og repliker. Om et par dage rejser jeg til Gossensass i Tyrol for i løbet af sommeren at ​bringe alt dette til afslutning. Samtidigt ​rejser min hustru og søn til Norge. – Undskyld dette hastværksbrev. – Vore bedste hilsener til ​ Deres ærede frue og til ​Deres småpiger.